VBF gl logo ver 205 gul Vejle og Omegns Biavlerforening


Vejle og Omegns Biavlerforenings vision

 

 VBF – for mennesker og natur

 

Vores skolegård ligger i et bivenligt område, ved Haraldskær, hvor Vejle By møder Vejle Ådal. Her er faciliteter, hvor medlemmerne kan mødes til hyggeligt samvær, kurser og mindre foredrag.

  • Vores vision er en forening, der for medlemmerne virker dynamisk og levende. Vi har forskellige aktiviteter i løbet af året, som for eksempel: udflugter, foredrag, begynderkursus og forskellige erfagrupper.
  • Vi tilstræber et stort samarbejde med naboforeninger i andre kommuner. Samarbejdet vil primært omhandle foredrag, udflugter og sammenkomster.
  • Vi støtter Vejle kommune i at være en grøn kommune. Vi er synlige i Vejle kommune som en aktiv og grøn forening både for kommende biavlere og andre naturinteresserede. Vores synlighed ses bl.a. via sociale medier
  • Vi ser os selv som en del af den grønne trend inden for fødevareproduktion. Vi lægger således vægt på den lokale honning, der er produceret i stor respekt for bierne og det omgivende miljø

 

Biskolegaarden 3 1200p 25 6 13

 

Vejle og Omegns Biavlerforening blev stiftet 9. oktober 1895 under navnet Vejle Amt Biavlerforening, og vi har (-i 2021) mere end 140 medlemmer fra lokalområdet, som omfatter Vejle og dele af de omkringliggende kommuner, uden der er skarpe grænser ud til naboforeningerne.

Vejle og Omegns Biavlerforening er en del af  Danmarks Biavlerforening, som består af lokale biavlerforening fordelt over hele Danmark. 

Se mere om medlemskabet af Danmarks Biavlerforening her.

- o -

Her kan du læse mere om.....

Bestyrelsen

Foreningens vedtægter

Foreningens historiske baggrund